Velkommen tilbage til siden, der er sket lidt siden jeg skrev mit sidste rigtige indlæg her på siden. Sidst var overskriften jo “Sshh, gnuen sover” og siden gik da helt galt med skriveriet. Så er det nu jeg siger, at jeg desværre faldt i søvn igen? Nej, der skete ting i livet som optog al min tid og den smule overskud jeg havde tilbage. Som jeg skrev sidst, så trådte jeg ind i Sygeplejestuderendes Landssammenslutning Hillerød (SLS-Hillerød) som i starten ikke tog den store tid, men det kom det til. Specielt i din situation som vi stadigvæk står i.

Det som virkelig tog min tid var klinikken på 1. semester og holy cow, det var vildt. Først og fremmest kom jeg ud et sted som aldrig skulle have haft studerende på så tidligt et stadie i deres uddannelse. Forventningerne til os, vi var to afsted, var for høje og de forventede mere end de skulle. Fx regnede de med, at vi kunne meget mere end vi faktisk kunne. Min medstuderende havde en fordel, da hun havde arbejdet som SOSU før, men jeg selv er helt grøn i faget, så alt skal læres fra bunden. Jeg er dog ikke bange for at lære, men jeg mener ikke at jeg skal kunne alt fra starten af, da vi jo skal lære det ude i klinikken og første klinik er jo egentlig en observationskiinik hvor vi skal se faget for første gang- Dette betyder i bund og grund at vi følger en erfaren i faget og ser hvad de gør og kan stille spørgsmål til tingene. Men ikke på dette sted, allerede efter første uge var jeg på stort set alene og skulle klare alt selv. Men jeg har aldrig badet en borger før, klaret plejen og vidste faktisk ikke hvad jeg skulle.

Problemet er, at vi skulle ud samme sted igen på 2. semester og dette havde jeg intet ønske om. Så en del af overskudet, som ikke blev brugt på skolen eller andre ting, blev brugt i kampen på at komme et andet sted hen til næste klinik. Det er ikke normalt at man skifter klinik fra 1. til 2. semester, men dette var ikke en normal situation. Det var så slemt i klinikken at jeg overvejede at stoppe på uddannelsen og det er en uddannelse jeg har brugt fire år på at gøre mig klar til. Så at det var kommet så langt ud, at jeg overvejede dette gør at på ingen måde ville tilbage. Jeg havde endda selv fundet et nyt sted som havde mulighed for at tage mig og de ville gerne, da de havde ledige pladser. Men har var skolen stædig som et æsel og sagde nej. Det var ikke før de kontaktede den første klinik og de sagde, at de ikke ville have mig tilbage at jeg fik lov til at skifte.

Så klinikken på 2. semester var et nyt sted og sikke et sted. Der var mere styr på tingene og da jeg havde været ærlig og åben omkring min erfaring fra første klinik fik de banket min selvtillid op igen. Troen på mig selv og egne evner steg stort set allerede fra dag et og jeg var til sidst selv ansvarlig om 2 borgere, dog med backup fra de mere erfarende på stedet, og de gik hvis jeg selv skal sige det rigtig godt. Så hvis noget fra klinikken læser dette, så skal I have 1.000 gange tak for en fantastisk oplevelse og et kæmpe tak for at bygge min selvtillid op, som var godt og grundig knækket.

Men under klinikken skete der ting i verdenen som ikke var set i denne skala i 100+ år. Du ved sikkert godt hvad jeg taler om, men for en sikkerheds skyld så var det Covid-19 som kom som en trold i en æske og ændrede vores hverdag fra den ene dag til anden. Hele mit semester var i klinik da dette skete og det var forskelligt hvordan det blev håndteret, om man var i primær eller sekundær sektor. Dem i sekundær blev enten hjemsendt eller deres klinik blev ændret og de skulle i stedet går til hånde. Os i primær blev til dels også ændret, men ikke så kraftigt som sekundær. Der hvor jeg var, blev besøg forbudt og hver fløj blev isoleret, så hvis der skulle opstå smitte, så blev det forhåbentlig på den fløj. Ikke at det skete, som jeg husker det, men det var rart med den sikkerhed i baghånden. Det var en, for mangel på andet udtryk, en fed oplevelse at se hvordan dagligdagen ændrede sig og hvordan folk forholdte sig til det. Rutine blev tilpasset de nye forhold og hygiejne var topprioritet. Da vi var færdige skulle vi egentlig tilbage på skolen, men alle studerende var hjemsendt og endnu en gang en helt ny situation, både for os men også for vores undervisere. For hvordan skulle dette foregå og hvordan skulle vi lære det som stod i vores semesterbeskrivelse. De mest gængse ting som almindelig undervisning kunne foregå på Zoom og dette virkede til dels, men det var da en ny måde at få undervisning på. Det store spørgsmål kom så til vores learninglab som vi ikke kunne deltage i pga. nedlukningen af skolen. Det er helt sikkert en vigtig undervisning som vi er gået klip af og som på nuværende tidspunkt ikke ser ud som om vi får på et andet tidspunkt. Så er det bare, om vi er gået klip af kritisk undervisning som betyder at vi ikke kan det vi skal senere. Men jeg ved, at der bliver arbejdet på dette i baggrunden og at jeg har tiltro til at vi ikke bliver dårlige sygeplejersker af den grund.

Men hvordan har jeg selv håndteret Covid-19? Jeg startede at få symptomer Covid-19 imens jeg var i klinik og jeg blev derfor hjemsendt. Forståeligt nok og jeg kontaktede dem da jeg fik de første symptomer, så de vidste at de skulle være opmærksomme på om andre på min fløj fik det. Dette betød, jeg ikke var i klinikken i hele perioden, men at jeg stadigvæk bestod den. Men jeg fik symptomer på det 2-3 gange i starten, men dette kunne også være almindelig influenza, så ved faktisk ikke om jeg har haft det. Vi kan jeg ikke blive antistof testet, uden at vi bliver indkaldt til dette. Så jeg har i bund og grund været i en form for selvisolation siden det startede, da jeg muligvis er i risikogruppen for at få alvorlige bivirkninger af det. Som dem der kender mig, så har jeg problemer med mine lunger efter længere tids sygdom i 2017. Noget jeg forhåbentlig finder tid til at skrive mere om senere. Men pt. er jeg begyndt at gå mere ud og har mødtes med enkelte som jeg ikke er i nær familie med. Men stadigvæk med visse forholdsregler, da jeg som sagt ikke ved om jeg har haft Covid-19. Herunder kan du se de forholdsregler som jeg tager og har taget.

Foto af Kobby Mendez på Unsplash

Har bestilt masker da folk ikke kan finde ud af at holde afstand og vise hensyn til deres medborgere. Man kan jo ikke se om folk er risiko-gruppen. Samtidig nyser og hoster jeg i mit ærme indtil maskerne er kommet hjem. Håber du/I gør det samme.

Foto af Mélissa Jeanty på Unsplash

Vasker mine hænder tit og har jo lært på skolen hvordan dette gøres korrekt. Så dette blive brugt hver gang jeg kommer hjem eller når det er muligt når jeg er ude. Dette er en effektiv måde at overholde hygiejnereglerne.

Foto af Kelly Sikkema på Unsplash

Når der ikke er mulighed for at vaske hænder, så har jeg altid sprit med og den bliver brugt jævnligt når jeg rejser med fx offentlig transport. Her har man jo ikke mulighed for at vaske hænder og man kommer til at røre overflader når man fx skal trykke stop i bussen.

Foto af Chris Greene på Unsplash

Afstand til andre i det offentlig rum. Retningslinjerne siger minimum 1 meter, men jeg prøver at holde 2 meters afstand for en sikkerheds skyld. Men har oplevet at folk ikke overholder dette og bliver sure når man henstiller til, at de minimum holder en meter. Vis hensyn.

Puha, det var en længere skrivelse om hvad der et sket siden sidst og så har jeg ikke en gang fået alt med. Men dette kan måske komme en anden gang, for synes jeg har forstyrret nok af din tid indtil nu. Håber du og dine nærmeste er kommet godt igennem denne tid og at vi alle på et tidspunkt kan komme tilbage til en hverdag der minder om den vi havde før Covid-19.