Om Carsten

En mand i en kvinde verden

FB_IMG_1664217302675 (1)

Hvem er jeg?

elsket at hjælpe mennesker og de gange jeg har mødt folk i nød, har jeg oplevet mig selv få en bedre følelse af at hjælpe dem. Så da jeg i 2014 stod ved en livets skilleveje, måtte jeg finde ud af hvad jeg ville videre i livet. Blive i detailbranchen eller finde noget helt, helt andet. Valget faldt på sygeplejefaget og er glad for at have taget det valg og glæder mig til arbejde mere med det.

Hvorfor et website?

Fordi jeg kan og fordi det hjælper mig med at komme af med nogle af de tanker jeg har. Der er mange tanker i mit lille hoved, nogen kommer ud og andre er bedst gemt derinde. Så er det også en god måde at få mit syn på tingene ud, måske ikke alle er enige i hvad jeg siger, men vi lever heldigvis i et frit land. Man kan altid gå et andet sted hen, hvis man ikke er enig.

Derudover er vi ikke mange mænd i sygeplejefaget og ikke mange der fortæller hvordan det er. Det savede jeg selv, da jeg skulle finde ud af hvordan det var at være mand i et såkaldt kvindedomineret fag. For hvordan er det egentlig og er der nogen udfordringer ved det? Bliver der set anderledes på en og hvad skal man tage højde for? Dette er nogle af de ting jeg vil prøve at vise, samtidig med at snakke med andre mænd i faget, for vi ser heldigvis ikke ens på tingene.

Plus det er en lidt anderledes måde at sælge sig selv, når man skal ud i faget. Har desværre ikke haft held med den traditionelle måde, så noget skulle gøres. Hvorfor ikke gøre det på en måde, som ikke er som det plejer. Lidt lige som mig selv.

Hvad bruger du din frittd på?

Er bidt af en gal gamer, spiller en del simulations spil og en del GTA V med vennerne. Har gamet siden jeg fik min første Commodore 64 med båndafspiller og sikke en tid det var. Da familien så fik sin første “rigtige” pc med Windows 3 eller deromkring, så rykkede det hele over på den og har stort ikke set mig tilbage siden. Min første konsol var en Playstation (den første) som jeg vandt i Go’Morgen Danmark, dengang Hugo var med. Så det første spil til den fulgte med, som selvfølgelig var et Hugo spil, kan dog ikke huske hvilket men har det et sted i gemmerne. Tror også jeg har konsollen gemt et sted i gemmerne og den skal findes frem når tid er. Siden er flere konsoller kommet, nogen er også forsvundet igen, men nu har jeg en PS4 Pro og en Xbox One S som der bliver spillet på.

Derudover gamer jeg stadig på pc, men nu er det blevet på en ældre en. Købte min første rigtige gaming pc i 2015, mener jeg det var, og det er stadig den der bliver gamet på. Kan godt mærke den er ved at være af ældre dato, men SU’en rækker ikke lige til at købe en ny på nuværende tidspunkt. Men den kan da klare de spil som jeg nu gamer meget, men det kunne da være rart at kunne prøve nogle af de nyere ting og så sætte spillet på maks. settings, men det må blive på et andet tidspunkt.

Men herfra skal lyde en tak for at bruge tid på at lære mig bedre at kende. Måske vi ses derude et sted. Huske du altid kan kontakte mig her.

De bedste hilsner

Carsten D. Hansen
Sygeplejestuderende