Og der skal hygges med musik!

Der er længe siden, at der har været gang i siden. Så nu må jeg hellere komme lidt i gang igen. Som i sommers har jeg lavet en lille playliste på Spotify, for at komme lidt i julestemning. Du kan finde playlisten herunder og du er mere end velkommen til at lytte med. Det eneste nummer du ikke kommer til at finde er Mariah Careys “All I Want for Christmas Is You”. Det nummer er bandlyst hos mig. Ikke fordi jeg hader nummeret, men fordi jeg indtil videre er på 5. år, hvor jeg ikke har hørt det. Man ødelægger ikke traditioner. Playlisten vil blive opdateret hele julen og du er velkommen til at komme med ønsker. Dette kan enten ske herunder, som en kommentar, eller du kan skrive til mig ved hjælp af kontaktformularen.

Det går godt med uddannelsen

Som jeg tidligere har skrevet (for MEGET længe siden), er jeg lige nu i klinik. Dette går rigtig godt og jeg er så glad for at være der. Har virkelig lært meget, som jeg kan (og skal) bruge senere, plus en del om mig selv. Heldigvis virker mine patienter til at være rigtig glade for mig. Som en side ting til uddannelsen, er jeg godt i gang med Profiluddannelsen i cancer, som er noget Københavns Professionshøjskole tilbyder som en ekstra ting til grunduddannelsen. Her får jeg ekstra viden omkring cancer og hvad der gøres for at opspore, forske og lindre patienterne. Der har også været afholdt undervisning i, at nedbryde tabuer, som fx det seksuelle perspektiv hos patienterne. Så ved hjælp af denne profiluddannelse tror jeg, at jeg har fundet det som jeg gerne vil arbejde med i fremtiden. Men udelukker dog intet speciale endnu.

Foto af Tessa Rampersad
Foto: Tessa Rampersad

Dette må være nok for nu, da du jo ikke skal blive træt af mig. Dette kan nå at ske på et senere tidspunkt. Hvorfor allerede gøre det nu, når jeg kan udskyde det til senere. Du og dine nærmeste ønskes en glædelig jul her fra gnuens hule i det nordsjællandske.