Førstehåndsindtrykket er godt

De to første dage i den nye klinik er vel overstået og glæder mig allerede til de næste mange dage der kommer. Dette er nemlig den sidste klinik/praktik på uddannelsen, da jeg er nået til 6. semester. Så vi er ude i hele semestret og dette er noget jeg virkelig har glædet mig til. Dette skyldes, at jeg udover min “normale” uddannelse som sygeplejerske også tager en profiluddannelse indenfor cancer og er derfor landet på en onkologisk afdeling. Så får virkelig mulighed for at prøve mine nye viden indenfor området af og jeg er jo lidt af en nørd, så wuhu. Men bare fordi jeg er havnet i et område, som får tilført en masse midler i form af penge og udstyr, så har jeg også set den negative side af faget.

Hvilke negative sider er der?

Der er desværre en del, men man kan håbe at den kommende valgkamp kan få nogle politikere til at indse, at faget og velfærdssystemet samlet set er i forfald. Det er nemlig svært at holde på dem der allerede er i faget og at tiltrække nye mennesker til det. For det første er det rigtig slemt, at vi ikke kan holde på dem der allerede er i faget. Disse mennesker har en masse viden, som man ikke bare lige kan læse op på i en bog. Her hentyder jeg til al den erfaring de har, hvis de har været mange år i faget og den erfaring kommer kun ved at arbejde med det. Dem er vi nød til at finde en måde holde på. Dette gøres ikke ved at smide en midlertidig pose penge ind i faget. Læste på et tidspunkt en, som sammenlignede det med at putte en plaster på et åbent benbrud. Her skal vi have fat i løsning, som er mere permanent og ikke bare endnu en “hovsa” løsning, som lige nu løser problemet.

Hvordan får vi så nye til at søge ind i faget? Skrev tidligere om, det voldsomme fald der var i ansøgere til studiet. Har fuldt med i debatten på de sociale medier og mange siger, at bare skal lade være med at tale faget ned. Har ikke mødt eller set nogen, der taler faget ned i sig selv. Vi elsker faget og de udviklingsmuligheder der er i det, men vi taler om vores løn og forhold som er under al kritik i mine øjne. Det er dem vi er utilfredse med og ikke faget i sig selv. Jeg er allerede vild med de oplevelse jeg har haft og kommer til at få. Men som mange af mine medstuderende kan jeg frygte for fremtiden i faget og hvor sundhedsvæsenet havner henne, hvis der ikke sker en ændring hos politikkerne. Det er dem der i sidste ende for mig sidder med løsningen. Vi skal som noget af det første have kigget på Tjenestemandsreformen og om den skal fjernes helt eller opdateres kan jeg ikke sige noget om. Noget skal der gøres ved den, da vi ikke under normale lønforhandlinger med arbejdsgiverne kan slippe ud af den lave placering faget her i den.

Hvordan ser min egen fremtid ud?

Som det ser ud nu, så kommer jeg ikke til at arbejde i meget i Danmark når jeg er færdig. Da jeg ikke har andre at tænke på, da jeg hverken har kæreste eller børn, så kan jeg gøre hvad jeg vil. Så lige nu er planen, at efter endt uddannelse rejser jeg til Norge for at arbejde. Men der kan ske meget, da jeg stadig har ca. et år tilbage af uddannelsen. Meget kan dog ske inden jeg er færdig og planer et til for at blive ændret.