Hvordan mon sundhedsvæsenet ser ud efter endt uddannelse?

Manger mener vi sygeplejestuderende og sygeplejersker er skyld i faldet af ansøgere på ca. 28% i forhold til sidste år. Dette vil jeg ikke mene, da vi efter strejken i 2021 endelig fik gjort opmærksom på hvilke forhold der er derude. Vil mene at de unge, som gerne skulle søge ind på uddannelsen, endelig har fået øjnene op for de forhold de kan komme ud til. Der er allerede et kæmpe frafald efter folk er startet og noget af dette frafald skyldes de samme forhold der gør, at de ikke søger ind på uddannelsen overhovedet. Men som jeg også læser igen og igen, så kan de sygeplejersker der er på deltid “bare” gå op på fuldtid og alle problemer ville være løst. Hvad jeg høre, når jeg er ude i praktik er, at mange faktisk gerne vil have noget fritid til at restituere efter skiftende vagter og pålagte ekstra vagter.

De pålagte ekstra vagter ville heller ikke kunne blive taget, hvis alle var på fuldtid. Sikke en byrde al den overarbejdsbetaling ville være for vores sundhedsvæsen, for ikke at tale om afspadseringen bagefter. Hvor skal vi finde de mennesker til at dække de vagter henne?

Frygter selv for fremtiden som uddannet

Må desværre indrømme, at jeg frygter for mig selv og kommende kollegaer derude, hvis den onde spiral forsætter. For elsker faget og de mange muligheder det tilbyder, men jeg har mit fysiske og mentale helbred for kært. Så kommer jeg til at arbejde i faget, enten på et hospital, kommunen eller et tredje sted i vores sundhedsvæsen når jeg er færdig? Har svært ved at se mig selv, arbejde mig selv ned og nok gå ned med stress. Men det jeg ser når jeg er ude i praktikken skræmmer mig meget. Det er al fra folk der er ved at gå ned med stress, fejl der går ud over patienter/borgerer, folk der siger op da de ikke kan mere og meget mere. Hvad er det vi studerende kommer ud til, når vi selv skal stå på egne ben i faget? Hvad gør vi med al den viden som er smuttet sammen med de ældre sygeplejersker, der har sagt farvel og tak i faget?

Kan ikke se hvordan vi nyuddannede skal få fat i den viden, som er blevet samlet sammen igennem et langt arbejdsliv og nu har forladt faget. Har nemlig oplevet at gå sammen med en ældre kollega som viste mig ting, som ikke kan læses i en bog. Dette skyldtes at hun havde personlig erfaring med tingene og jeg har ledt med lys og lygte for at finde noget nedskrevet nogle steder om det hun viste mig. Var efterfølgende i en anden praktik, hvor en anden ældre kollega spurgte om jeg kendte til et trick, som hun ellers ville vise mig. Men pga. min oplevelse fra forrige praktik, havde jeg allerede set det og hun var imponeret. Som hun sagde “..en ung som allerede har set det. Det er vildt..”.

Ikke alt er dårligt i faget

Nu skulle man jo tro, at alt er dårligt eller skidt derude i faget. Men nej, der er også mange gode ting. Fx alle de dedikerede sygeplejersker der hver dag går på arbejde for at gøre en forskel for de syge og gerne vil give dem en så normal hverdag som muligt. Alle de udviklingsmuligheder der er, for at læse videre og blive bedre med tiden. De mange forskellige specialer der er, hvor man “nørder” dybt ned i noget specifikt og dygtiggøre sig inden for det. Der er så mange ting man kan og mange gange også får lov til derude. At se et menneske som er syg, men alligevel kan grine eller smile fordi de kan mærke, at man oprigtig vil hjælpe dem og gør alt hvad man kan for dem.

Men den tid til at kunne disse ting bliver mindre og mindre, jo flere patienter der er og jo færre der er til at tage sig af dem. Det som mange allerhelst vil have, er bedre arbejdsforhold, men disse kan kun skaffes på en måde. Vi skal holde på dem der er i faget og uddanne flere, men det er nemmere sagt end gjort. For politikkerne vil desværre ikke, som det har set ud til i mange år, at betale hvad det koster. Det koster nemlig i første omgang mere i løn til dem der er derude nu og dem der gerne skulle komme. Der var nemlig en grund til, at sygeplejerske strejkede sidste år og mange er skredet fra faget efterfølgende. For os studerende skal vi også kunne mærke, at man vil os og ikke at vi går 10+ studerende med en vejleder. Dette er ikke noget jeg selv har oplevet, men har hørt fra flere af mine med studerende, at det sker. Jeg har nok selv været mere end heldig.

Flere penge til uddannelsen vil også hjælpe

Nu mener jeg ikke, at vi bare skal smide en masse millioner efter skolerne, selvom de også kunne bruge pengene. Der skal flere penge, så man kan frigøre de kliniskevejledere så de har fokus på at uddanne os studerende. Der kan være svært fx at have 3-4 studerende med sig og så også have 5+ patienter selv. Det har den konsekvens, at der ikke er tid til at undervise os i praktikken og så når vi ikke de læringsmål der er i vores semesterbeskrivelser. Det har jeg selv oplevet og hvis de så har 10+ studerende og måske også patienter selv ved siden af. Hvornår pokker skal de så undervise os?

Puha, det var meget negativitet på meget lidt plads. Der er som sagt også meget godt i faget og håber at det også kom med. For hvis man elsker at “nørde” en eller flere ting, så er der rig mulighed for det. Jeg er selv en kæmpe nørd og i min verden er en nørd ikke en dårlig ting. Faktisk er det rart at der er nørder derude der virkelig går i dybden med at område og bliver eksperter indenfor det felt. Så lad os holde på de nørder og hylde dem. Lad os for pokker beholde dem i faget, så de kan lære os andre op og blive lige så store nørder som dem.

#ViErMereVærd

Det skal også lige tilføjes, at jeg selv også har været på den anden side af sengen som patient. Herfra skal lyde en kæmpe tak til alle dem jeg mødte der og arbejdede en vis legemsdel ud af bukserne, så jeg kunne blive rask. I har inspireret mig, både i mit kommende virke som sygeplejerske, men også for at kæmpe for bedre forhold.