Socialisering blandt den nye lokal afdeling i SLS Hillerød

Dagen i dag har været speciel hyggelig og tiltrængt for den “gamle” mand her. Som en person i risikogruppen og med den uddannelse jeg er i gang med, så har jeg ikke været den mest sociale person i landet. Har ikke skulle risikere selv at blive syg eller slæbe den med til de patienter jeg har haft med at gøre. Så nu var det endelig tid til at komme ud og for en på opleveren.

Hvor var du så henne?

Da vi i den lokale afdeling af Sygeplejestuderendes Landssammenslutning (SLS) har været så gode (eller heldige) at have så mange der havde stemt til OK21, så havde vi fået muligheden for at komme lidt ud. Vi fik nemlig mulighed for at besøge Dansk Sygeplejehistorisk Museum i Kolding. Faktisk et museum jeg gerne har ville besøge længe og det fik jeg så mulighed for her, sammen med nogle fantastiske mennesker.

En gnu der er klar til afgang fra Nordsjælland

Klokken 8 i morges var jeg klar til at blive hentet i Nordsjælland af vores nye afdelingsformand sammen med en anden. Så var det ellers videre til et andet sted i Nordsjælland for at hente de to sidste og så gik turen ellers mod Kolding. En tur hvor vi rigtig fik snakket og også mulighed for at snakke fremtiden i afdelingen. Dette er specielt vigtig for vores lille afdeling, da vi desværre ikke har været synlige nok og jeg ser frem til dette arbejde.

For ja, vi har ikke været så synlige som jeg gerne selv så vi var. Dette er til dels også min egen skyld, men er jo kun en mand.

Selve museet

Som medlem af Dansk Sygeplejeråd (DSR), som man er når man er medlem af SLS, fik vi rabat på at komme ind. Museet er ikke så stort som man tror og faktisk var vi en smule skuffede. Ikke så meget af den samling de har, men vi følte at der manglede noget. Lige hvad det er, er sådan set svært at sige, for det er faktisk en del sygeplejehistoriske ting på museet. Det virkede dog lidt som om, at de ikke rigtig vidste hvilken retning de ville med det.

Mange af de ting de viste vidste jeg så noget om i forvejen. Ikke at det gør samlingen dårligere, men jeg følte der manglede en klarere rød tråd i det der var fremvist. Virkede til at de rigtige gerne ville vise alt de kunne, desværre er forholdene ikke rigtig til det i det lille museum som det er. Er ikke som sådan skuffet over besøget, men mener det burde have mere plads. For det må kunne vises på en bedre måde.

Anbefaling at besøg det

Skal du så tage tiden til at besøge museet hvis du har tiden til det? Selvom jeg er kritisk, så mener jeg stadigvæk at det er et besøg værd. Dette kan virke mærkeligt, men hvis de vil vide hvordan faget har udviklet sig I Danmark, så er det klart en god start. Også hvis du har interesse i hvordan DSR’s historie har været er det også en besøg værd. Meget god fortælling om hvordan de har været med til at udvikle faget og hvilke krav der er til os i Danmark.

Og så fik jeg en ny lille beboer med hjem til min lille studiebolig. En der måske kan minde mig om hvorfor jeg har valgt dette fag. Beboeren er en ny lille bamse, som skal holde mig i ørerne og nå mit mål at arbejde med syge børn.

Foto af C. D. Hansen
Mon denne bamse kan holde mig i ørerne?
Foto: C. D. Hansen